Min juleengel 2018

C10B89A8-6499-4151-AB96-23AFE08FDA70Denne vandforgyldte baggrund blev lavet på workshop med Oksana Stanovskaya i september her  i galleriet.  Den har hvilet sig lige siden.

Men jeg har jo taget en beslutning om at færdiggøre alle påbegyndte ikoner, og nu var det så denne engels tur.

Jeg fortsætter med at male i tetrachrome-4 farver, ig det går nogenlunde.

Nu mangler den kun at få ordnet hår, og så nogle andre småting.

Velkommen kære engel min.

 

 

Et nyt år – en ny måde at male på… og ny holdplan!

Ikonkurset med George Kordis har helt sikkert sat noget nyt i gang hos mig.  Her kom en ikonmaler på besøg som kunne vise mig hvordan lyse, lette ikoner skal males.  Det er dette jeg har forsøgt i årevis uden helt at lykkes!

NU ved jeg hvordan det skal gøres, men det kræver selvfølgelig en hel del øvelse.  Jeg “tvinger” mig selv til at tegne noget mere, jeg  øver mig , det er en væsentlig del af den proces det er at male en ikon.

Kopieringens tid er forbi!

Min undervisning vil næste år blive meget mere baseret på denne måde at male på, dog vil jeg ikke forlange at mine elever allerede fra start skal kunne tegne sin egen ikon, men jeg vil opfordre til det!

I 2018 vil der være følgende hold:

17.-21 januar
14.-18. marts
20.-24. juni
1.-5. august
14.-18. november

Der er stadig plads på alle disse hold.

Jeg har desuden taget en beslutning om at drosle ned for min undervisning i udlandet – og tænker al undervisning i 2018 skal foregå i Galleri St. Helene.

Her er min seneste ikon:

ny skytsengel
Skytsengel, 20 x 28 cm, egg tempera

Den lå i en skuffe i flere år, kunne ikke helt lave den færdig, det er den nu blevet, akkurat sådan som jeg havde tænkt det fra start.

Jeg glæder mig rigtig meget til en ny sæson, og til at hilse nye deltagere velkommen.