Engleøvelse på finer

Det er ikke noget jeg har gjort det mest i, det med at øve, vaske af, og prøve igen.

Altid har det været en ny ikon jeg gik i gang med…

Nu har jeg haft et par finerplader til overs, kun egnet til øvelser.

Jeg har tegnet ærkeenglen Michael, 3/4 profil, kikkende opad, og malet i tetrachrome.

Endnu er jeg ikke i stand til at få en kraftig, maskulin, buldrende Michael frem. Sådan er denne engel åbenbart ikke i mit hjerte. Denne engel er stadig meget blid og lidt feminin. Og det kan vel ikke undre nogen.

I dag har galleriet haft åbent fra 13- 16, og jeg har malet mellem besøg.

Det er der kommet denne foreløbige engel ud af.

God weekend derude!

💕Fred i dit, mit og alles hjerter💕

Weekendkursus – del 1

februar 16

Dette er lidt af et “opsamlingskursus”…

Lotte var syg halvdelen af kurset i januar og fortsætter på dette kursus. Hun gik i gang med Jacob i januar – og fortsætter hvor hun slap.  Det bliver en usædvanlig flot udgave af Jacob – jeg er meget tilfreds med min elev – MEGET!!

jabob 1

img_7406

Godt gået Lotte!!

Elin kunne ikke komme i går – og dette var hendes første dag.  Hun har valgt at male ærkeenglen Michael i en udgave hvor englen har en rød himation.

img_7407

Det er ikke nemt at male kun i rødt, og her prøver vi at undgå at lave lysninger med rød blandet med hvid.  Jeg synes det er lykkedes rigtig godt!  Glæder mig til fortsættelsen i morgen hvor det kun er Elin som kommer.

 

Gitte valgte at male Barmhjertighedens Gudsmoder som jeg foreslog.  Jeg forslog denne ikon fordi den er meget tydelig, det er forholdsvis nemt at se lysninger og skygger.  Men – som jer der selv har prøvet at male en ikon ved, det er faktisk ikke et eneste element i ikonmaling som er “a piece of cake”, alle dele har sin udfordring.

img_7406-1

Herligt at se at når vi sidst på dagen kom til Jesusbarnets chiton, ja så gik det over stok og sten, pludselig (?) kom forståelsen for linjer, skygger og lys – hvor fint Gitte!

Henriette havde valgt at male en smuk udgave af Kristus Pantokrator.  En meget farverig udgave.

henriette Kristus

Taget i betragtning at det er Henriettes første ikon – ja, wauv siger jeg bare.  Dette er godt!

4 på stribe.jpg

Vi ses næste weekend – jeg glæder mig allerede til fortsættelsen.

Den førstefødte – ærkeenglen Michael


Den førstefødte tænkte jeg straks, da dette indlæg skulle have en titel. Den første ikon som bliver færdig her i mit nye værksted, ja jeg kan bedre li’ at kalde det værksted end atelier. Det er mindre højtideligt på en vis.

Men nu er den altså snart flyveklar – ærkeenglen Michael. En hel del små detaljer har jeg gjort færdig i dag. Gloriekant, spyd og hårbånd. Hænderne er streget op. En fin rød, smal ydre kant og inskription på globen…

Resten må vente nogle dage. En lille smuttur til Signebøenfjellet, hvor vor hytte skal overdrages til sine nye ejere.

Så er det rigtig godt at have noget at glædes over , og glæde sig til når jeg vender hjem.

Den sidste inskription skal så laves- så er ikonen færdig, og skal hvile nogle måneder inden den får lak.

Farvel så længe…

Ærkeenglen Michael – min engel

Tænker denne min Michael skal få en smuk grøn baggrund denne gang.

Som på opfordring fra Radoslav Hristov i Sofia som blev ved med at gentage

 : “Hvad synes du? Vælg en farve du synes om”.  Hvis han kan, kan jeg også!

Så i dag vælger jeg grøn.

Min nye Michael

Det passer fint. Vi har mere end nogensinde brug for hjælp fra englene.

Det minder min nye ikon af Michael mig om, minder mig om jeg skal huske at bede om hjælp.

Ren hygge i dag – med ansigtet, nu begynder det at tage form.

Først fik ansigtet flere tynde lag guldokker, ovenpå den grønne  monochrome udgave. Så et par lag med første lysning. Det er meget, meget tynde lag, som næsten ikke kan ses, men kun anes. Sjovt er det. 

Jeg kan glæde mig til at arbejde videre i morgen.